Big Data, krav om innovation og omstilling stiller store krav til ledelse og forståelse af samarbejdet mellem medarbejdere med forskellige ”generations-mindset”. Vi har derfor inviteret fremtidsforsker Anne-Marie Dahl til vores E.1 Inspirational Talk som vil give os indblik i de væsentligste megatrends, der påvirker fremtidens arbejdsplads og medarbejdere samt give os forståelse for de forskellige generationers opfattelse af en attraktiv arbejdsplads. Med scenarier drøfter vi fremtidens motivation, rekruttering og fastholdelse samt ledelse og får ny inspiration til at mødes på den attraktive arbejdsplads på tværs af generationer.
E.1 Inspirational Talk er dialogoplæg, hvor aktuelle temaer debatteres mellem Education Esbjergs partnervirksomheder og studerende. En facilitator sætter scenen ift. det relevante tema og herefter går der en dialog i gang med et panel bestående af repræsentanter fra vores partnervirksomheder, hvor I som virksomhed har mulighed for at byde ind med en repræsentant. De studerende lytter og debatterer med.
Formålet er at øge kendskabet til vores partnervirksomheder som en mulig fremtidig arbejdsplads og at udfordre og inspirere de studerende i de valg eller fravalg, der træffes under en studietid.
Dato: 3. juni
Tid: kl. 14.00-16.00
Sted: Aalborg Universitet, Esbjerg, Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg.
Lokale: C1.119 (auditorium)
Pris: Gratis
Sprog: Dansk
Skriv dig op herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.