Tilmeld dig

Invitation til uddannelsespolitisk frokostmøde på Christiansborg

Tilmeld dig nu

Der sker meget på uddannelsesområdet i Sydvestjylland. Det er for nyligt annonceret, at den fulde medicinuddannelse kommer til Esbjerg fra 2026, Rybners er blevet udpeget til ny klimaerhvervsskole og vi arbejder fortsat på at udvide uddannelsesudbuddet med nye uddannelser, der adresserer det store behov for kvalificeret arbejdskraft i regionen.

Men særligt inden for ét område er vi udfordret. Ligesom resten af landet oplever vi, at stadigt færre unge søger mod de professionsrettede velfærdsuddannelser. Det truer velfærdssamfundet i lokalmiljøerne, hvor vi allerede nu ved, at der er store udfordringer med at rekruttere eksempelvis lærere og pædagoger. 

Optagegrundlaget er i sagens natur mindre uden for de store studiebyer. Det kan især mærkes i det sydjyske område, hvor holdstørrelserne på professionsuddannelserne bliver stadigt mindre. Det er en tendens, der forværres af den demografiske udvikling med små ungdomsårgange og en stor søgning mod de store studiebyer. 

Med den forestående reform af de professionsrettede velfærdsuddannelser er der en unik mulighed for skabe en bæredygtig model, der kan udligne de geografiske ubalancer og sikre, at uddannelsesudbuddene i de mindre byer fortsat har kapacitet til at udvikle attraktive uddannelser med fokus på praksisnærhed og de studerendes trivsel. 

På denne baggrund inviterer Education Esbjerg sammen med dagens vært, Frederik Bloch Münster, politikere, interessenter og offentlige og private arbejdsgivere til en fælles drøftelse om, hvordan vi også i fremtiden kan sikre et bredt udbud af velfærdsuddannelser i det sydjyske område. 


PROGRAM

Onsdag 6. november 2024

kl. 11.30 – 13.30

Arrangementet afholdes på Christiansborg. 

Praktiske oplysninger om lokale og adgang til Christiansborg fremsendes forud for mødet. 

Velkomst og betydningen af videregående uddannelser i Sydvestjylland

v/ Frederik Block Münster, MF for Det Konservative Folkeparti

Kort introduktion ved Education Esbjerg

v/ Lone Saaby, direktør for Education Esbjerg

Efterspørgsel efter arbejdskraft inden for velfærdsfagene i Sydvestjylland

v/ Britta Boel, direktør for børn, læring og job i Varde Kommune

Betydningen af den nye reform af de professionsrettede velfærdsuddannelser

v/ Alexander Christian von Oettingen, rektor på UC SYD

Perspektiver i uddannelsesreformen for erhvervsakademierne

v/ Henrik Larsen, rektor på Erhvervsakademi SydVest

Fælles drøftelse

Frokost

Tilmeld dig her

Nyheder

Pressemeddelelse

juli 7, 2025

STOR FREMGANG I KVOTE 1 ANSØGNINGERNE TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I ESBJERG – særligt velfærdsuddannelserne og den nye psykologiuddannelse er populære

I lørdags var der frist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1 og Esbjerg markerer sig med en markant fremgang på 12,71 pct. sammenlignet med sidste år. Det er især de professionsrettede velfærdsuddannelser på UC SYD, der har vendt flere års tilbagegang, og samtidig har den nye psykologiuddannelse på SDU lagt suverænt fra land.

Pressemeddelelse

april 8, 2025

Esbjerg styrker sin position som studieby med to nye, fremtidsrettede uddannelser

Esbjerg tager endnu et vigtigt skridt mod at blive en af landets stærkeste studiebyer. To nye videregående uddannelser – en professionsbachelor i cybersikkerhed på Erhvervsakademi SydVest og en professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde på UC SYD – er netop godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Artikel

april 2, 2025

Analyse: Erhvervslivet har et medansvar, hvis Esbjerg vil have de unge hjem igen

En ny Epinion-analyse viser, at adgangen til job og praktik spiller en central rolle for, om nyuddannede vender hjem.

Pressemeddelelse

marts 27, 2025

NY UDDANNELSESREFORM SIKRER UDBUD AF VELFÆRDSUDDANNELSER OG FLERE ENGELSKSPROGEDE STUDIEPLADSER UDEN FOR DE STØRSTE STUDIEBYER

Sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Konservative, LA, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet præsenterede regeringen i dag sin nye reform af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Reformen rummer markante investeringer i uddannelser uden for de store studiebyer og åbner op for både flere internationale studerende og attraktive velfærdsuddannelser.