E.1 Student Life – Sammen skaber vi bedre trivsel og stærkere studieliv i Esbjerg

Et stærkt studieliv begynder med trivsel

Trivsel er grundlaget for læring, engagement og fremtidig arbejdskraft. Desværre viser undersøgelser, at mange studerende i Danmark mistrives. Med E.1 Student Life tager Education Esbjerg et fælles ansvar for at ændre det. Vores mål er at skabe et sundt, inspirerende og meningsfuldt studieliv for alle studerende i Esbjerg – på tværs af uddannelser, baggrunde og interesser.

150+ gratis events om året

Gennem året afholder vi mere end 150 gratis events for studerende på de videregående uddannelser i Esbjerg.

Det kan være alt fra sociale arrangementer, fællesspisninger og sportsaktiviteter til faglige talks, workshops og netværksaftener med erhvervslivet.

Alt sammen med ét formål: at styrke trivsel, skabe relationer og bygge bro mellem studieliv og arbejdsliv.

Trivsel, fællesskab og læring

Hos E.1 Student Life arbejder vi ud fra tre grundlæggende principper:

  • Trivsel: Vi bekæmper det, der står i vejen for, at studerende kan trives og udfolde deres potentiale.
  • Fællesskab: Et sundt studiemiljø opstår, når man føler sig som en del af et stærkt fællesskab – både på studiet og i byen.
  • Læring: Trivsel er en forudsætning for læring. Når de studerende har det godt, lærer de bedre, bliver mere modige og engagerede – og udvikler kompetencer, der gavner både dem selv og erhvervslivet.
Billede fra "Nye veje til Trivsel"

E.1 Co-creators

Fra studerende – til studerende

Bag mange af aktiviteterne i E.1 Student Life står vores Co-creators: en gruppe frivillige studerende, som skaber events og fællesskaber for andre studerende i Esbjerg.

Co-creatorgruppen består af nuværende og tidligere studerende fra byens videregående uddannelser. De fungerer som ambassadører, idéudviklere og afviklere af sociale og fællesskabsskabende aktiviteter – alt fra hverdagsarrangementer til større events, der styrker trivsel og samhørighed på tværs af uddannelser.

Et vigtigt bidrag fra E.1 Co-creators er de studerendes egen stemme i udviklingen af E.1’s initiativer. Deres erfaringer og perspektiver gør det muligt at forme aktiviteter, der rammer de reelle behov i studielivet – og sikrer, at indsatsen for trivsel og fællesskab forankres i det miljø, den er skabt til at understøtte.

Co-creators bidrager ikke kun med idéer, men med energi, fællesskab og ejerskab. Den fælles indsats med at arrangere events for medstuderende spiller en central rolle i at skabe et levende og inkluderende studiemiljø i Esbjerg.

Hvorfor det betyder noget for erhvervslivet

Et godt studieliv er ikke kun til gavn for de studerende – det er en investering i byens og virksomhedernes fremtid.

Når studerende trives, bliver de mere tilbøjelige til at blive i byen, engagere sig i lokale fællesskaber og søge job i det lokale erhvervsliv.

Som partner i Education Esbjerg er du med til at:

  • tiltrække og fastholde talent i Esbjerg

  • styrke byens omdømme som attraktiv studieby

  • skabe rammer for samarbejde mellem studerende og virksomheder

Har du spørgsmål til E.1 Student Life?

Trivsel
DIRECTOR STUDENT LIFE

Kenneth Bjerre

Director Student Life

+ 45 26 78 84 00
keb@educationesbjerg.com