– Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at tiltrække mange flere studerende til Esbjerg. Det er afgørende for områdets virksomheder og vil have uvurderlig betydning for de fortsatte muligheder for vækst og udvikling i Sydjylland, fortæller Peter Kirk Larsen.
De nye bestyrelsesmedlemmer er Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør ved Esbjerg og Grindsted Sygehus, Susanne Lassen, Business Transformation Manager ved TotalEnergies og Mette Fur Lisby, Chief Sales Officer ved BPI – Bramming Plast-Industri A/S. De bringer hver især ekspertise og nye perspektiver til Education Esbjerg, som kan være med til at understøtte og videreudvikle vores mission om at gøre Esbjerg til en innovativ og attraktiv studieby.
– Jeg glæder mig til at lære de andre bestyrelsesmedlemmer bedre at kende, fortsat skabe resultater og være med til at fortsætte det gode bestyrelsesarbejde. Jeg ser frem til at understøtte den fantastiske proces og udvikling, som Education Esbjerg har gennemgået, fortæller Anna-Marie Bloch Münster.
– Der er stor diversitet i de opgaver, vi får stillet i bestyrelsen, og det er virkelig spændende. Det er store sko, der skal fyldes, ud men jeg er fuld af gå-på-mod, fortsætter Susanne Lassen.
– Jeg glæder mig især til at lære Education Esbjerg bedre at kende. Jeg interesserer mig særligt for medlemmerne og ser frem til at blive klogere på, hvordan vi kan koble Education Esbjerg endnu tættere på både små og store virksomheder, afslutter Mette Fur Lisby.
Lone Saaby, direktør for Education Esbjerg, glæder sig også over udvidelsen af bestyrelsen.
Vi er utroligt glade for at byde Anna-Marie, Susanne, og Mette velkommen i bestyrelsen. Deres omfattende erfaringer og forskellige baggrunde vil uden tvivl styrke vores arbejde. Jeg glæder mig til samarbejdet.
Lone Saaby
Education Esbjergs bestyrelse består nu af repræsentanter fra Esbjergs erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og Esbjerg Kommune.
Bestyrelsens medlemmer er nu: