Artikel

Graduate program: Åbne for flere spor af profiler

December 22, 2021
Education Esbjerg har med et nytænkende Graduate program succes med at tiltrække både spændende og anderledes profiler, samtidig med at virksomhederne ser en gevinst i et tæt og forpligtende samarbejde om de færdiguddannede.

Education Esbjerg har med et nytænkende Graduate program succes med at tiltrække både spændende og anderledes profiler, samtidig med at virksomhederne ser en gevinst i et tæt og forpligtende samarbejde om de færdiguddannede.

Det skal ikke længere være en udfordring at tiltrække eller fastholde højtuddannet arbejdskraft til Sydvestjylland. Derfor gik seks virksomheder sammen med Education Esbjerg sidste år om at søsætte et helt nyt og anderledes graduate program med den særlige opbygning at nyuddannede, gennem to år, får en stejl læringskurve på tværs af flere virksomheder. Konceptet viste sig at være en succes, der kom mange kvalificerede ansøgere fra hele landet til første hold og både virksomheder og kandidater fik øjnene op for nye profiler og karriereveje. Nu starter rekrutteringen til det nye hold, og der søges efter 17 nye kandidater til stillinger i ti forskellige private og offentlige virksomheder som f.eks. Skattestyrelsen, Blue Water Shipping, Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius og Esbjerg Kommune.  


”ÅBNE FOR FLERE SPOR AF PROFILER”

De 10 virksomheder som står klar til at byde hinandens graduates indenfor tæller alle virksomhederne fra første hold samt fire nye. For én af de nye virksomheder, Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius, er det netop rotationsopbygningen på tværs og det fælles erhvervssamarbejde, der gør dem så nysgerrige på konceptet at de, selvom det er første gang de er med, står klar med hele tre graduate stillinger:  

– Vi synes, det er en spændende mulighed for at rekruttere kandidater med en anderledes uddannelse end den vi ellers kender fra jurister og samtidig indgå i et samarbejde med andre virksomheder i Esbjerg, hvor vi sikkert kan blive inspireret af deres måde at drive virksomhed på, fortæller Corna Levin Much, der er advokat og partner hos Kirk Larsen & Ascanius.

Birgitte Stenderup, Personale og Udviklingschef i Esbjerg Kommune forventer også at kunne byde velkommen til profiler med flere forskellige kompetencer. De har ligeledes budt ind med tre graduate stillinger – hvilket, i det to-årige forløb, potentielt kan sende yderligere seks graduates igennem kommunen. 

– Vi håber, at det kan give os muligheden for at få graduates med flere forskelligartede kompetencer, og det kan måske åbne vores øjne til alternative typer af kandidater. Vi er åbne over for flere spor af profiler – for os betyder det mere, at det er profiler med stærke faglige evner, som kan og vil være med til at udvikle Esbjerg Kommune”, fortæller Birgitte Stenderup.  

Udover Esbjerg Kommune og Kirk Larsen & Ascanius er følgende virksomheder med i Co-Business Graduate Program hold 2022: Deloitte, Blue Water Shipping, Skattestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, NemByg, Telesikring, Semco Maritime og VIKING Life-Saving Equipment. 

”DET KAN VI VIRKELIG BRUGE TIL NOGET”

Rekrutteringen til graduate programmet er faciliteret af Education Esbjergs HR Partner Anne Sofie Skou Jessen. Hun er drivkraften bag programmet og hende, der skal få puslespillet mellem virksomhedernes ønsker til profiler, sammensætning af de forskellige rotationer og ansøgere til at gå op i en højere enhed. 

– Det spændende ved rekrutteringsprocessen her er, at vi leder efter nye medarbejdere til fremtiden for virksomhederne. Det betyder, at jeg har mulighed for at præsenterer dem for profiler, de ikke vidste de manglede, og som de måske ikke ellers ville have opdaget eller ansat. Her er der et stort potentiale! Det har givet nye muligheder og samarbejder ved hold 1 og det samme er jeg sikker på vil ske ved ansættelse til hold 2022, fortæller Anne Sofie Skou Jessen.

Sidste år var Blue Water Shipping én af de seks første virksomheder – det er nu klar på en omgang mere.

– Det har været virkelig spændende at blive præsenteret for nogle lidt anderledes profiler, end det vi er vant til at søge efter  – og vi har derfor sagt ja til at være med igen, siger Lone Willumsen, HR Business Partner hos Blue Water Shipping og fortsætter: 

– Vores graduate Nicolaj er kommet virkelig godt ind i virksomheden og bidrager med inputs, som vi ikke har haft før, og som vi virkelig kan bruge til noget. Det bliver spændende at opleve de to andre graduates, som vi skal have i rotation, da deres profiler er meget anderledes end Nicolajs. 

Hvis man er på jagt efter udvikling og udfordringer, skal man helt sikkert søge det her program – fordi det er det, som det her graduate forløb tilbyder. Man udvikler hele tiden sine kompetencer, når man er forskellige steder, fortæller Arshad Masood.

Hvis man er på jagt efter udvikling og udfordringer, skal man helt sikkert søge det her program - fordi det er det, som det her graduate forløb tilbyder. Man udvikler hele tiden sine kompetencer, når man er forskellige steder, fortæller Arshad Masood,

ET FÆLLESSKAB FRA START

Som nyuddannet er netværk altafgørende og med tre forskellige arbejdspladser er der rig mulighed for, både fagligt og socialt, at danne stærke relationer. Relationer der skal danne rammen om en solid support for hver enkelte graduate. Man bliver on-boardet grundigt til hver virksomhed i ens eget forløb, og som hold deltager man i teambuilding og kurser på tværs. On-boarding 2022 starter faktisk allerede til sommer, hvor Education Esbjerg og de deltagende virksomheder, inviterer de kommende graduates til vestkysten til en social og hyggelig introdag.  

Arshad Masood er flyttet fra Århus til Esbjerg for at blive en del af graduate programmets første hold. Han startede sit forløb ved Sikkerhedsstyrelsen og mærkede hurtigt et fællesskab med de andre graduates:  

– Vi var helt naturligt bare et fællesskab fra start. Vi mødte hinanden til introdag i sommers og så har vi været på teambuilding og kursus i september. Og nu er det bare naturligt at vi ringer eller skriver sammen og aftaler at vi kan mødes til frokost eller hygge og spare med hinanden, fortæller han.  

”TRÆKKE GOD VIDEN MED TILBAGE”

– Hvis man er på jagt efter udvikling og udfordringer, skal man helt sikkert søge det her program – fordi det er det, som det her graduate forløb tilbyder. Man udvikler hele tiden sine kompetencer, når man er forskellige steder, fortæller Arshad Masood, der efter rotationen ved Sikkerhedsstyrelsen skal videre til Semco Maritime og Blue Water Shipping.  

I Skattestyrelsen, der er med for første gang, håber de netop på, at den erfaring som deres graduate tilegner sig ude ved de andre virksomheder kan være med til at gøre en forskel for både graduaten og Skattestyrelsen.  

– At de kommer til at opleve forskellige virksomheder i forløbet kan gøre dem stærkere i at træffe de rigtige valg for deres fremtidige karriere og ruste dem til forandringer på arbejdspladsen. Og så ser vi frem til at vores graduate kan trække god viden med tilbage til vores styrelse, efter rotationerne ved de to andre virksomheder, og berige os på den måde, fortæller Signe Tapdrup, Chefkonsulent ved Skattestyrelsen.  

Artikel

September 20, 2023

Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund – Jeg er virkelig positiv over det ambitionsniveau, som man lægger for dagen i denne landsdel

Mandag den 18. september, var en helt speciel dag her på kontoret. Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund slog nemlig et smut forbi kontoret. Vi havde et stramt program og mange emner, vi skulle forbi.

Artikel

September 20, 2023

På forsiden af Jyllands-Posten

Kritik fra to borgmestre og en direktør i Esbjerg over for regeringen for at begrænse antallet af internationale studerende. Regeringen er lydhør og erklærer sig parate til åbne døren for flere.

Artikel

August 30, 2023

Esbjerg oplever betydelig vækst i studieoptag: Esbjerg ligger 5 procentpoint foran de større byer 

Esbjerg oplever 6 pct. stigning i optag af studerende sammenlignet med sidste år. Dette i modsætning til Aarhus, Odense, Aalborg og København, der kun oplevede en 1% stigning.

Artikel

July 12, 2023

Public Affairs: Et usynligt arbejde, der skaber synlige resultater

Public affairs lyder mest af alt som titlen på en actionfilm fra 90’erne. Men realiteten er en anden, og navnet refererer oftest til aktiviteter og strategier, der involverer en organisation eller enkeltperson i at opbygge og vedligeholde relationer med offentlige myndigheder, politikere, beslutningstagere og andre interessenter inden for den offentlige sektor.