Artikel

Esbjerg oplever markant fremgang i kandidatoptaget på Syddansk og Aalborg Universitet i 2024

november 1, 2024
I Esbjerg er der glæde over aftalen om flere og bedre uddannelser i hele Danmark. Med aftalen vender regeringen og forligspartierne nu udviklingen, så der bliver flere videregående uddannelser uden for de store byer.

Der er der grund til optimisme og udsigt til flere studerende i Esbjerg. Nye tal viser nemlig en markant stigning i antallet af optagne studerende på kandidatuddannelserne på Syddansk Universitet (SDU) og Aalborg Universitet (AAU) i Esbjerg, hvor optaget er steget med hele 21% sammenlignet med 2023. Dette er ikke blot et tegn på en styrket indsats for at tiltrække studerende, men også et vidnesbyrd om Esbjergs evne til at fastholde og uddanne kandidater inden for områder, hvor der efterspørges arbejdskraft.

Fremgang trods udfordringer

I en tid, hvor demografiske udfordringer og unges søgen mod de store studiebyer presser Sydvestjylland, er det mere aktuelt end nogensinde at sætte ind for at tiltrække flere uddannelser og studerende til Esbjerg.  Det er netop, hvad Education Esbjerg er gør med uddannelseskonceptet E.1 Education; styrker Esbjerg som en attraktiv studieby ved at skabe stærke bånd mellem de studerende og områdets erhvervsliv. De seneste opgørelser for kandidatoptaget på SDU og AAU i Esbjerg viser, at noget må være blevet gjort rigtigt.

På Syddansk Universitet i Esbjerg er kandidatoptaget steget fra 177 i 2023 til 202 i 2024 – en fremgang på 14,1%. Især cand.merc. uddannelserne (fra 30 til 59 kandidater) har oplevet markant vækst. Blandt disse tæller den nye uddannelse i Sustainability Management, hvor 15 nye kandidater er optaget. Denne udvikling understøtter Esbjergs ambition om at tiltrække studerende til fremtidens bæredygtige erhverv.

På Aalborg Universitet i Esbjerg er kandidatoptaget steget fra 41 i 2023 til 62 i 2024 – en flot fremgang på 51,2%. Intelligente og Pålidelige Systemer og Bio Engineering har bidraget til fremgangen. Hertil kommer en fordobling i antallet af optagne på Chemical Engineering, som er steget fra 7 til 14 kandidater.

Esbjerg som videnshub i vækst

Den markante fremgang i kandidatoptaget viser, at vores indsats for at skabe en dynamisk studieby og fastholde talent i regionen virker. Vi ser en stigende interesse fra studerende, der vil være en del af fremtidens løsninger inden for bæredygtighed og teknologi.

Anders Schmidt Kristensen
Campuschef, Aalborg Universitet i Esbjerg.

Vi har i sommeren 2024 optaget 15 studerende på cand.merc. studiet i Sustainability Management, og der er desuden tegn på, at ansøgningstallet for det kommende vinteroptag i 2025 for netop denne profil er markant. Det glæder vi os meget over.

Malene Damsted
Viceinstitutleder ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed (IEB), SDU Esbjerg

Education Esbjergs fortsatte indsats

Vi gør vores ypperste for at understøtte byens uddannelsesinstitutioner. Det er en central del af vores opgave at tiltrække flere uddannelser og studerende til Esbjerg. Det er derfor med tilfredshed, at vi ser, hvordan vores samarbejde med byens to universiteter har bidraget til at det går fremad. Det fortsætter forhåbentlig med de nye uddannelser, der er på vej til byen i form af bl.a. psykologi i 2025, udvidelsen af medicin og den nye bacheloruddannelse i medicin fra 2026.

Lone Saaby
Direktør, Education Esbjerg

Optimisme for fremtiden

Sommerens kandidatoptag på SDU og AAU i Esbjerg er en positiv indikator på, at byen er på rette vej med at styrke sit image som en attraktiv studieby. Optimismen understøttes yderligere af de forestående åbninger af nye uddannelser. og Education Esbjergs arbejde for fremadrettet at etablere endnu flere videregående uddannelsesmuligheder og byde endnu flere studerende velkommen til byen.  

Artikel

november 28, 2025

De studerende tog scenen: E.1-Awards fejrede dem, der gør en forskel

Esbjerg var torsdag aften centrum for fejring, fællesskab og faglig stolthed, da E.1 Awards 2025 løb af stablen. Det storslåede awardshow, arrangeret af Education Esbjerg – og nu afholdt for anden gang – samlede alle byens videregående uddannelser og godt 300 deltagere fra både studiemiljøet og erhvervslivet.

Artikel

november 18, 2025

Gode nyheder for uddannelsesudbuddet i Esbjerg: Ny engelsksproget energiuddannelse og kandidatspecialisering i Power-to-X Systems

Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund har i dag godkendt en række nye uddannelsesudbud på tværs af landet, herunder etablering af en bacheloruddannelse i energi på engelsk ved Aalborg Universitet i Esbjerg.

Artikel

oktober 21, 2025

Unge ser stort potentiale i Campus Esbjerg Strand

Foreløbige resultater fra en ny stor undersøgelse viser, at unge tror på, at et nyt campus kan styrke Esbjerg som studieby.

Pressemeddelelse

oktober 8, 2025

Studerende får fælles base i hjertet af Esbjerg

Et nyt samarbejde gør, at Huset i Esbjerg nu i højere grad åbner sig mod studerende fra alle byens videregående uddannelser, som får et naturligt samlingssted, hvor de kan mødes med andre studerende til musik, brætspil og hyggelige sociale aftener — et levende unge- og studiemiljø i Esbjerg.