Artikel

Esbjerg, Stavanger, Aberdeen og Groningen går sammen om at styrke uddannelses- og erhvervssamarbejdet i Nordsøregionen

Anna Junker Mortensen
Communications Manager
10. marts 2026

De fire byer har netop underskrevet en samarbejdsaftale, der i regi af World Energy Cities Partnership (WECP) skal styrke fremtidens kompetencer på energiområdet og understøtte den grønne omstilling.

Foto: Stavanger Kommune

Fire centrale energibyer omkring Nordsøen – Esbjerg, Stavanger, Aberdeen og Groningen – har i går under konferencen High Wind 2026 i Stavanger, Norge, underskrevet en fælles samarbejdsaftale, der skal styrke, udvide og formalisere samarbejdet inden for både akademiske og erhvervsrettede uddannelsesområder. Aftalen markerer et betydeligt skridt i byernes arbejde med at understøtte energiomstillingen gennem kompetenceudvikling og øget udveksling af viden.

Fremtidens kompetencer på energiområdet

De fire byer er alle medlemmer af det globale samarbejde World Energy Cities Partnership (WECP) og deler en række fællestræk: De har alle stærke rødder i energisektoren, står midt i en markant grøn omstilling fra olie og gas til vedvarende energi og rummer store erhvervsenergiklynger, universiteter og erhvervsskoler, der udvikler fremtidens kompetencer. Med aftalen ønsker parterne at skabe et stærkere og mere struktureret samarbejde på tværs af regionen.

Denne aftale er et klart signal om, at vi i Nordsøregionen tager ansvar for fremtidens kompetencer på energiområdet. Energiomstillingen kræver nye løsninger og nye færdigheder, og det kan vi kun løfte i fællesskab. Ved at styrke samarbejdet mellem vores byer og uddannelsesinstitutioner skaber vi bedre muligheder for både studerende, virksomheder og arbejdsmarkedet – og vi står stærkere som international energiregion, siger borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen.

Et Esbjerg-initiativ

Det er Esbjerg Kommune, der under sit formandskab for WECP har taget initiativ til det styrkede samarbejde på uddannelsesområdet på tværs af energibyer. Den aktuelle samarbejdsaftale bygger videre på et allerede etableret samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Education Esbjerg, Stavanger Kommune og universitetet i Stavanger.

Med Aberdeen og Groningen som nye deltagere i samarbejdet vil parterne løfte uddannelses- og kompetenceindsatsen i hele Nordsøregionen. Formålet er at skabe flere uddannelsesmuligheder, styrke talentmobiliteten og give virksomheder og institutioner bedre adgang til fælles projekter og ny viden. I Esbjerg Kommune er det fortsat Education Esbjerg, der for de videregående uddannelser vil arbejde med at omsætte samarbejdet til handling og fungere som bindeled mellem uddannelsesinstitutioner, lokale virksomheder og kommunen.

Jeg er meget glad for, at byens to universiteter SDU og AAU har takket ja til at blive en del af samarbejdet. Det kan give os et markant løft på forskningssiden og åbner samtidig døren for et langt stærkere fælles engagement i EU-projekter på tværs af Nordsøregionen. På sigt skaber det også nye muligheder for udveksling af dygtige studerende mellem Esbjerg, Stavanger, Aberdeen og Groningen – og vil gavne virksomhederne i Sydvestjylland, der har brug for internationale kompetencer i den grønne omstilling, siger Lone Saaby, direktør i Education Esbjerg.

Samarbejdet vil blandt andet fokusere på hybride uddannelsesformer, digitale læringsplatforme, udveksling af værktøjer, elever, studerende og undervisere og på at bringe studerende tættere sammen med virksomheder.

For de erhvervsfaglige uddannelser er det Business Esbjerg, der hjælper med at knytte bånd mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner, lokale virksomheder og Esbjerg Kommune. Direktør Karsten Rieder glæder sig til de nye muligheder, aftalen giver:

Tre ud af fire job i den grønne omstilling er faglærte jobs. Derfor åbner et internationalt samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet helt nye perspektiver for fremtiden. Samarbejdet kan blive et vigtigt element for at sikre den nødvendige arbejdskraft til den grønne omstilling, siger direktør Karsten Rieder, Business Esbjerg.

Rybners styrker internationalt uddannelsessamarbejde

Et eksempel på den type initiativer, som samarbejdsaftalen i regi af WECP skal fremme, er Rybners’ nye klimaerhvervsskole, der gennem aftalen får adgang til international viden og best practice.

Som en del af indsatsen besøger Rybners sammen med Business Esbjerg blandt andet Groningen for at hente inspiration til rekruttering af unge til tekniske og grønne erhvervsuddannelser og inspiration til nye uddannelsesaktiviteter. Initiativet skal bidrage til at løse de voksende kompetenceudfordringer i den grønne omstilling.

Den grønne omstilling står og falder med, om vi kan uddanne nok mennesker – hurtigt nok. Med WECP-samarbejdet får Rybners og Esbjerg adgang til den stærkeste viden, de bedste modeller og de vigtigste internationale partnere. Det gør os bedre i stand til at levere de kompetencer, både Danmark og Europa har så akut brug for, siger Olaf Rye, administrerende direktør på Rybners.

Fakta

De har underskrevet samarbejdsaftalen:

 

Esbjerg

  • Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune
  • Lone Saaby, CEO, Education Esbjerg
  • Karsten Rieder, CEO, Business Esbjerg
  • Olaf Rye, CEO, Rybners

 

Stavanger

  • Tormod Wilson Losnedal, borgmester, Stavanger
  • Helge Bøvik Larsen, Professor and Dean, Faculty of Science and Technology, University of Stavanger

 

Aberdeen

  • David Cameron, Lord Provost, Aberdeen
  • Jo-Anne Murray, Vice-Principal (Education), University of Aberdeen
  • Sarah Hillyear, Head of Partnerships, Robert Gordon University
  • Robin McGregor, Vice Principal Curriculum & Quality, North East Scotland College

 

Groningen

På vegne af borgmester og viceborgmestre i Groningen:

  • Philip Broeksma, viceborgmester, Groningen
  • Jouke de Vries, Prof. Dr. and President, University of Groningen
  • Marcel Koenis, Director of Strategy and Development, på vegne af Dr. Ir. Jan-jaap Aué, Director Engineering, Life Sciences & ICT Hanze University of Applied Sciences
  • Richard den Ouden, Manager Energy & Maritime Noorderpoort, på vegne af: the school authorities vocational education Groningen, DCTerra, Noorderpoort and Alfa-college (DNA)

Samarbejdsaftalen gælder for en periode på to år.

Kontaktoplysninger

Jesper Frost Rasmussen, Borgmester, Esbjerg Kommune

  • Mail: jesra@esbjerg.dk
  • Tlf.: 27 24 18 00

Lone Saaby,
CEO, Education Esbjerg

  • Mail: lsa@educationesbjerg.com
  • Tlf.: 41 26 17 48

 

Karsten Rieder,
Direktør, Business Esbjerg

  • Mail: kar@businessesbjerg.com
  • Tlf.: 93 95 00 75

 

Olaf Rye,
Administrerende direktør, Rybners

  • Mail: orj@rybners.dk
  • Tlf.: 21 79 85 55

 

Kristin B. Munksgaard,
Prodekan, SDU

  • Mail: kbm@sam.sdu.dk,
  • Tlf.: 65 50 14 67

 

Anders Kristensen
Campuschef, AAU

  • Mail: askr@energy.aau.dk,
  • Tlf.: 99 40 76 73

Seneste nyheder

Pressemeddelelse

26. marts 2026

Sygehusdirektør Anna-Marie Bloch Münster bliver ny bestyrelsesleder i Education Esbjerg

Ny bestyrelsesleder og nye kræfter i bestyrelsen hos Education Esbjerg skal fortsætte retningen for vækst, trivsel og uddannelse i det sydvestjyske område

Pressemeddelelse

16. marts 2026

KVOTE-2 FREMGANG I STUDIEBYEN ESBJERG – NY MEDICINUDDANNELSE MED FOKUS PÅ PRAKSISNÆRHED TILTRÆKKER MANGE ANSØGERE 

I går var der frist for ansøgninger til de videregående uddannelser via kvote 2, hvor ansøgere kan søge om optagelse på baggrund af deres samlede kvalifikationer. Samlet set går 1. prioritetsansøgningerne til uddannelserne i Esbjerg frem med 2,1 pct., hvilket især skyldes åbningen af den nye bacheloruddannelse i medicin ved SDU Esbjerg.

Artikel

10. marts 2026

Esbjerg, Stavanger, Aberdeen og Groningen går sammen om at styrke uddannelses- og erhvervssamarbejdet i Nordsøregionen

De fire byer har netop underskrevet en samarbejdsaftale, der i regi af World Energy Cities Partnership (WECP) skal styrke fremtidens kompetencer på energiområdet og understøtte den grønne omstilling.

Artikel

28. november 2025

De studerende tog scenen: E.1-Awards fejrede dem, der gør en forskel

Esbjerg var torsdag aften centrum for fejring, fællesskab og faglig stolthed, da E.1 Awards 2025 løb af stablen. Det storslåede awardshow, arrangeret af Education Esbjerg – og nu afholdt for anden gang – samlede alle byens videregående uddannelser og godt 300 deltagere fra både studiemiljøet og erhvervslivet.