Pressemeddelelse

Henrik Uhd Christensen hyldes med nyt studierejselegat ved E.1 Awards i Esbjerg

november 4, 2024

Studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg får nu en helt særlig mulighed for at forfølge deres faglige drømme i udlandet, takket være et nyt studierejselegat på 25.000 kr., etableret til minde om Henrik Uhd Christensen.

Legatet uddeles for første gang den 28. november, når Education Esbjerg er værter for E.1 Awards – de studerendes egen prisfest og det første af sin slags – i Musikhuset Esbjerg. E.1 Awards er en fejring af de studerende, for de studerende og med de studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg, som omfatter UC SYD, Erhvervsakademi SydVest, Fredericia Maskinmester Skole, Syddansk Musikkonservatorium samt Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Der vil blive uddelt 6 faglige priser af 20.000 kr. hver til en eller flere studerende fra hver uddannelsesinstitution for deres præstationer og engagement i studiemiljøet, en Trivselspris på 20.000 kr. og Henrik Uhd Christensens Studierejselegat på 25.000 kr.

Nyt studierejselegat hylder Henrik Uhd Christensen

Studierejselegatet er etableret som en hyldest til Henrik Uhd Christensen, mangeårig CEO i Viking Life Saving Equipment og en central figur for både Esbjerg og Education Esbjerg. Hans pludselige bortgang i januar 2024 var et stort tab for hele Esbjerg.

Henrik Uhd Christensen var en central skikkelse bag Education Esbjerg både som medstifter og bestyrelsesformand. Han var stærk fortaler for byens udvikling gennem uddannelse og arbejdede utrætteligt for at gøre Esbjerg til en foretrukken studieby; dét som skabte fundamentet for E.1 Education og i dag bygger bro mellem byens studerende og det lokale erhvervsliv.

Henrik Uhd Christensen var kendt som en visionær leder og en af Esbjergs stærkeste ambassadører. Hans engagement har været en stor inspiration, og derfor er dette studierejselegat, som er etableret med opbakning fra hans familie og Claus Sørensen Fonden, en passende hyldest til hans arv og indflydelse samt sikring af, at hans vision for byen lever videre. Henrik Uhd Christensens Studierejselegat understreger yderligere byens støtte til de studerende, deres ambitioner og deres plads i Esbjergs fremtid.

Henrik var min ven og en mand med en sjælden passion for mennesker og en uvurderlig ambassadør for Esbjerg. Hans vision om at gøre byen til et stærkt centrum for uddannelse og muligheder levede han fuldt ud, og den er stadig en vigtig drivkraft for hele området. At kunne tildele et legat i hans navn er en stor ære og en rørende gestus at videreføre hans engagement på. Med legatet ønsker vi at videreføre hans arbejde og inspiration ved at give byens studerende mulighed for at dygtiggøre sig er præcis dét, som Henrik altid ønskede.

Peter Kirk Larsen
Bestyrelsesformand i Education Esbjerg og nær ven af Henrik Uhd Christensen

Henriks engagement i Education Esbjerg var grundlæggende for, at vi kunne blive den organisation, vi er i dag. Hans vedholdende vision om Esbjerg som en stærk studieby lever videre i vores arbejde, og det er en stor ære at kunne uddele studierejselegatet i Henriks navn, som er gjort muligt gennem Claus Sørensen Fonden og støtte fra Henriks familie. Hans engagement og evne til at bygge bro mellem erhvervsliv og uddannelse vil for altid inspirere os alle. Studierejselegatet bliver endnu et symbol på Henriks vedvarende indflydelse.

Lone Saaby
Direktør i Education Esbjerg

Education Esbjerg og E.1 Education

Education Esbjergs formål er at tiltrække og fastholde studerende og uddannelser i Esbjerg. Det bliver konkret udmøntet i uddannelseskonceptet E.1 Education, som tiltrækker og støtter de studerende i deres karriereudvikling gennem initiativer, der skaber synergier og bygger relationer til Education Esbjergs foreløbig 163 partnervirksomheder, samt med projekter, der fremmer trivsel og digitalisering.

En levende arv gennem Education Esbjerg

E.1 Awards bliver dermed en fejring af Esbjergs studerende, der får muligheden for at udvikle sig og samtidig bære Henriks vision videre som ambassadører for Esbjerg i udlandet.

Læs mere om, hvordan du søger Henrik Uhd Christensens Studierejselegat her.

Tilmeld dig her

Artikel

22.10.2024

E.1 Awards – vær med til at fejre fremtidens talenter i Esbjerg

Vi er stolte af at introducere det første E.1 Awards! En ny prisuddeling, der hylder de mest talentfulde studerende fra Esbjergs videregående uddannelser!

Artikel

november 28, 2025

De studerende tog scenen: E.1-Awards fejrede dem, der gør en forskel

Esbjerg var torsdag aften centrum for fejring, fællesskab og faglig stolthed, da E.1 Awards 2025 løb af stablen. Det storslåede awardshow, arrangeret af Education Esbjerg – og nu afholdt for anden gang – samlede alle byens videregående uddannelser og godt 300 deltagere fra både studiemiljøet og erhvervslivet.

Artikel

november 18, 2025

Gode nyheder for uddannelsesudbuddet i Esbjerg: Ny engelsksproget energiuddannelse og kandidatspecialisering i Power-to-X Systems

Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund har i dag godkendt en række nye uddannelsesudbud på tværs af landet, herunder etablering af en bacheloruddannelse i energi på engelsk ved Aalborg Universitet i Esbjerg.

Artikel

oktober 21, 2025

Unge ser stort potentiale i Campus Esbjerg Strand

Foreløbige resultater fra en ny stor undersøgelse viser, at unge tror på, at et nyt campus kan styrke Esbjerg som studieby.

Pressemeddelelse

oktober 8, 2025

Studerende får fælles base i hjertet af Esbjerg

Et nyt samarbejde gør, at Huset i Esbjerg nu i højere grad åbner sig mod studerende fra alle byens videregående uddannelser, som får et naturligt samlingssted, hvor de kan mødes med andre studerende til musik, brætspil og hyggelige sociale aftener — et levende unge- og studiemiljø i Esbjerg.