Artikel

” Jeg vil udvide mit netværk for at komme tættere på mit drømmejob”

maj 16, 2022
I mine øjne giver det rigtig god mening, at man som studerende tilmelder sig mentorprogrammet,” fortæller Emil afslutningsvist.

Siden november har Mick og Emil været mentor og mentee. Sammen har de vendt mange tanker og emner, men centralt har særligt én ting været – springet fra studieliv til arbejdsliv. Samtalerne har givet simultant vokseværk hos de to og har resulteret i Emils nye studiejob og Micks større forståelse for de muligheder, hans netværk besidder.

Mick og Emil havde knapt afholdt et par møder, før de blev enige om deres mål – Emil skulle lande et relevant studiejob.

“Mit primære formål med at tilmelde mig mentorprogrammet var at få en bedre forståelse for, hvilket arbejdsmarked der venter mig på den anden side af min uddannelse. Jeg så muligheden for at få en mentor, som en god vej til at få mere indsigt på det område og til at konfrontere nogle af de bekymringer, som jeg tror, mange af os studerende har. Et par møder inde i programmet blev Mick og jeg enige om, at et studiejob ville være endnu et godt skridt i forhold til at finde mere ro i tiden efter studiet. Det blev derfor vores mål,” fortæller Emil, hvorefter Mick fortsætter:

“Vi satte os til at afdækkede flere forskellige virksomheder, som kunne være gode at besøge i forhold til Emils nær- og interesseområder. I den proces fandt vi blandt andet frem til Frie, hvor jeg i forvejen har en kontakt, som betød, at vi hurtigt fik et virksomhedsbesøg sat i stand. Efter at de havde fået en indledende introduktion af Emil og hans kompetencer, løb Emil selv med bolden og landede jobbet,” fortæller Mick.

“Min oplevelse er, at mange synes, det giver god mening at koble uddannelse og erhvervsliv tættere, end hvad tilfældet historisk har været.”

Mick Bundsgaard, Forretningsudvikler i telesikring & mentor

Emil er dog ikke ene om at lære af mentor-mentee relationen. På grund af forløbet med Emil har Mick også fået et nyt syn på, hvordan han arbejder, og hvordan han i højere grad kan bringe sit netværk i spil i det daglige.

“Jeg tror helt sikkert, at jeg fremover vil række mere ud til mit netværk.
I en travl hverdag, tror jeg desværre tit, jeg forfalder til at kigge meget i min egen navle. Derfor har det også været sundt at bidrage til et anden persons karrierestart. Jeg har ikke tidligere brugt mit netværk, som jeg har brugt det i forhold til Emil, men det har virkelig været givende, så det vil jeg gøre i langt højere grad fremadrettet,” fortæller Mick.

At mentor/mentee relationen er givende for begge parter, er også noget af det, der har gjort, at Mick har meldt sig som mentor igen til den tredje omgang af mentorprogrammet. Lige nu bliver der nemlig søgt mentorer, og derfor har Mick også opfordret sit netværk til at deltage som mentorer. En opfordring, som hans netværk har reagereret positiv på.

“Jeg synes faktisk, at der er stor interesse og respekt omkring mit engagement. Min oplevelse er, at mange synes, det giver god mening at koble uddannelse og erhvervsliv tættere, end hvad tilfældet historisk har været, fortæller Mick og giver også en opfordring til læserne af denne artikel:
Hvis man skulle sidde og have lyst til at give noget af den læring videre eller spare en studerende for unødige bekymringer, som man selv har måtte gøre sig, så bør man melde sig, synes jeg.
Jeg tror, man vil blive positivt overrasket, hvis man deltager i mentorprogrammet – som mentor såvel som mentee. Jeg synes i hvert fald, det har givet enorm værdi at give videre og at få lov til at sætte sine kompetencer i spil på anden vis, end man plejer. Det giver mig flere strenge at spille på, og jeg har fået nogle gode og nye refleksioner, jeg ellers ikke ville have fået.”

“Det har også guidet mig henimod det studiejob, jeg har i dag – Et job, som jeg kan mærke bidrager i forhold til at overføre min teori fra SDU Esbjerg til praksis.”

Emil Søgaard Schøsler, studerer en kandidat i Cultural Sociology og mentee

Også Micks begejstring deler Emil, som ligeledes ønsker at opfordre til, at man deltager i mentorprogrammet:

“Mentorprogrammet har for mig personligt været med til at besvare mange af de spørgsmål, som jeg sad inde med og har dermed fjernet nogle af mine bekymringer. At have fået en mentor, som jeg har kunnet sparre med, og som har ydet og fortsat yder en stor indsats for at ruste mig bedst muligt til arbejdsmarkedet, har været godt for mig, og det har også guidet mig henimod det studiejob, jeg har i dag. Et job, som jeg kan mærke bidrager i forhold til at overføre min teori fra SDU Esbjerg til praksis, hvilket er noget af det, jeg har savnet på mit studie.
I mine øjne giver det rigtig god mening, at man som studerende tilmelder sig mentorprogrammet,”
 fortæller Emil afslutningsvist.

I mine øjne giver det rigtig god mening, at man som studerende tilmelder sig mentorprogrammet,” fortæller Emil afslutningsvist.

Seneste nyheder og pressedækning

Pressemeddelelse

april 8, 2025

Esbjerg styrker sin position som studieby med to nye, fremtidsrettede uddannelser

Esbjerg tager endnu et vigtigt skridt mod at blive en af landets stærkeste studiebyer. To nye videregående uddannelser – en professionsbachelor i cybersikkerhed på Erhvervsakademi SydVest og en professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde på UC SYD – er netop godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Pressemeddelelse

marts 27, 2025

NY UDDANNELSESREFORM SIKRER UDBUD AF VELFÆRDSUDDANNELSER OG FLERE ENGELSKSPROGEDE STUDIEPLADSER UDEN FOR DE STØRSTE STUDIEBYER

Sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Konservative, LA, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet præsenterede regeringen i dag sin nye reform af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Reformen rummer markante investeringer i uddannelser uden for de store studiebyer og åbner op for både flere internationale studerende og attraktive velfærdsuddannelser.

Artikel

marts 18, 2025

ESBJERG BRYDER UDDANNELSESTENDENS PÅ TVÆRS AF LANDET

I lørdags var der frist for ansøgninger til de videregående uddannelser via kvote 2. Årets ansøgertal til uddannelserne i Esbjerg byder samlet set på en flot stigning på 20,5 pct., der især afspejles i ansøgertal til de professionsrettede velfærdsuddannelser på UC SYD samt den nyoprettede psykologiuddannelse på SDU.

Pressemeddelelse

marts 4, 2025

Ny aftale åbner for stærkere Samarbejde mellem energibyer om attraktive uddannelsesmiljøer og kompetencer til fremtidens arbejdsmarked  

Esbjerg Kommune og Education Esbjerg har i dag underskrevet en samarbejdsaftale med Stavanger Kommune og Universitetet i Stavanger. Med aftalen vil de to Nordsøbyer stå sammen om at skabe stærke regionale uddannelsestilbud og imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.