Artikel

Kursusforløb for vikarer i folkeskolen blev skudt i gang med en E.1 Inspirational Talk

13. september 2024

Education Esbjerg og læreruddannelsen på UC SYD havde d. 5. og 6. september 2024 teamet op i en fælles charmeoffensiv om værtskabet for 45 unge lærervikarer fra folkeskoler i Esbjerg, Varde og Vejen kommuner. De deltog i et særligt tilrettelagt kursusforløb netop for vikarer i folkeskolen, som blev skudt i gang med en E.1 Inspirational Talk.

Feedback fra kurset taler for sig selv …

  • Kursusdeltagere, der fik et stort fagligt udbytte af kurset scorer 4,07 ud af 5
  • Kursusdeltagere, der fandt kursets indhold relevant i forhold deres hverdag på skolerne scorer 4,28 ud af 5
  • Kursusdeltagere, der sandsynligvis vil anbefale kurset til en ven eller kollega i samme job scorer 8,66 ud af 10

Kursusforløbet for de unge vikarer havde både et praktisk og et karrieremæssigt fokus på dels at opkvalificere deltagernes færdigheder i at planlægge og gennemføre den daglige undervisning i folkeskolen OG dels at introducere dem til læreruddannelsen som karrierevej – bl.a. ved at invitere dem ind til deres første fysiske møde med studiemiljøet (og fredagsbaren) på læreruddannelsen i Esbjerg.

Det er nemlig vigtigt, at flere unge vælger læreruddannelsen som karrierevej. I 2023 endte hvert 6. rekrutteringsforsøg på uddannede lærere i Sydjylland forgæves. En demografisk fremskrivning af befolkningsudviklingen i Sydjylland, udført af Rud Pedersen Group i april 2024, peger ind i et fremtidsscenarie, der åbner et udbudsgab på 26% (1.107 medarbejdere) af de nødvendige antal stillinger som folkeskolelærer i 2034.

E.1 Inspirational Talk som indflyvning til de to kursusdage

Kurset blev skudt i gang med en E.1 Inspirational Talk, faciliteret af Kenneth Bjerre, som er Director for Student Life hos Education Esbjerg. Konceptet bliver udmøntet i, at Education Esbjerg inviterer, faciliterer og modererer en dialog mellem et (fag)panel og studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg.

Til denne E.1 Inspirational Talk har vi tilpasset det originale koncept ved at række ud til en ny attraktiv målgruppe; de unge vikarer i folkeskolen, som er en oplagt gruppe at etablere relationer til, fordi de allerede er inde i folkeskolen og nogle er stadig uafklarede omkring deres fremtid.

Kenneth Bjerre
Director for Student Life, Education Esbjerg og ordstyrer på E.1 Inspirational Talk

Panelet bestod i torsdags af Caroline & Mia, som begge er 2. årsstuderende på Læreruddannelsen i Esbjerg, Egon, som er uddannet lærer med mange års erfaring; bl.a. 7 år på efterskole, 7 år på friskole og nu i almindelig folkeskole, og Lisa, som er færdiguddannet fra Læreruddannelsen i Esbjerg for 3 år siden og nu arbejder på en folkeskole i byen. De indledte paneldialogen med at dele deres personlige motivation til at blive lærer. F.eks. fortalte Caroline, at det var hendes oplevelse af at lykkes som vikar i folkeskolen, der fik hende til at søge ind på læreruddannelsen.

Derefter blev der med afsæt i udgangspunktet; E.1 Inspirational Talk taget hul på dialogen og indflyvningen til de øvrige temaer på kursusprogrammet. Den efterfølgende dialog blev mellem de unge vikarer og panelet gav stof til refleksion, nye perspektiver på lærerrollen og pædagogisk bevidsthed, som Kenneth Bjerre fra Education Esbjerg håber, vil styrke de unge vikarer i deres opgaveløsning – til gavn for eleverne, skolen og egen trivsel i jobbet.

Flow i lærergerningen

En af de mest engagerende dialoger mellem de unge vikarer og panelet handlede om oplevelsen af flow i lærerarbejdet – når alt går op i en højere enhed, også selvom ting ikke altid går som planlagt.

Mia forklarede, at hun følte sig mest i flow, når hun kunne afprøve teorier fra undervisningen i praksis og opleve, hvad der virkede – og lige så vigtigt, hvad der ikke virkede. Caroline tilføjede, at en legende og involverende tilgang til undervisningen kan være med til at skabe motivation og engagement blandt eleverne, som gør underviserens opgave lettere.

Klasserumsledelse og relationsarbejde

Et andet vigtigt tema var klasserumsledelse, hvor panelet delte praktiske råd. Lisa fremhævede en simpel, men effektiv metode; at læreren som altid skal være den første, møder ind i klasselokalet for at signalere nærvær og autoritet. Dialogen bevægede sig videre til relationsarbejde, hvor Carolina nævnte, hvordan noget så simpelt som at spørge ind til børns interesser kunne være et afvæbnende redskab i konflikthåndtering. Et eksempel, hun delte, var en elev, der var optaget af fodbold og Ronaldo, hvor en simpel samtale om dette kunne afvæbne en potentiel konflikt.

Alle paneldeltagere anerkender dog, at relationsarbejdet kan være svært at håndtere for vikarer, fordi relationer skal opbygges kontinuerligt over tid. Men de fremhæver alle, at netop relationsarbejdet er noget af det, der giver lærerjobbet allermest mening.

Det handler om at gribe de små muligheder, der byder sig, så børnene fornemmer interesse i deres person og lærer, at deres ord også har værdi.

Mia
2. årsstuderende på læreruddannelsen i Esbjerg og paneldeltager i E.1 Inspirational Talk

Fagligt udbytte og løft til fremtidens lærere

Kursets to dage var spækket med relevante oplæg og praktiske øvelser. Ud fra deltagernes evalueringer blev det klart, at kurset var både relevant og givende. Udover E.1 Inspirational Talk fremhæver kursusdeltagerne også PlayLab, case-arbejde og Julie Svendborg Sørensens oplæg om relationsdannelse og konflikthåndtering som højdepunkter på kursusprogrammet. Netop Julie Svendborg Sørensen, som er adjunkt og Cand. Pæd. i generel pædagogik på UC SYD glæder sig også over kurset og tilføjer, at der sker noget rigtig fint, når man samler så mange unge vikarer i samme rum, hvor de kan få bekræftet deres oplevelser og delt deres erfaringer med andre.

Feedback fra de unge vikarer …

“Vildt fedt oplæg om relationsdannelse og konflikthåndtering. Der var helt sikkert nogle ting, jeg kunne tage med mig tilbage til hverdagen.”

” På anden dagen havde Julie er Powerpoint med med handlingsmuligheder som var meget flot gennemgået, og derfra var der helt sikkert nogle ting at tage med fra.”

“I har virkelig leveret varen – tak for det.”

Med et højt fagligt niveau og en praktisk tilgang til pædagogik og klasserumsledelse har kurset ikke blot kvalificeret vikarerne til deres nuværende job, men også åbnet deres øjne for læreruddannelsen som en mulig karrierevej. Inspireret af paneldeltagernes erfaringer og motiveret af kursets indhold, er mange vikarer nu klædt bedre på til både at undervise og til at reflektere over, om lærergerningen kunne være deres fremtidige profession.

Den positive feedback på kurset bekræfter, at det med samarbejdet mellem UC SYD, Education Esbjerg og kommunerne er muligt at styrke både velfærdssystemet og rekrutteringen til lærerfaget gennem målrettede og inspirerende initiativer som dette.


Nyheder

Artikel

13. maj 2026

Söderberg & Partners ansatte erhvervsøkonomi-studerende Thea: De tætte relationer mellem studerende og erhvervsliv kan blive Sydvestdanmarks alternativ til de store studiebyer

Hvordan får vi flere unge til at vælge Sydvestdanmark – og blive her? Det spørgsmål bliver et centralt omdrejningspunkt lige om lidt, når Education Esbjerg holder årsmøde d. 20. maj.

Pressemeddelelse

26. marts 2026

Sygehusdirektør Anna-Marie Bloch Münster bliver ny bestyrelsesleder i Education Esbjerg

Ny bestyrelsesleder og nye kræfter i bestyrelsen hos Education Esbjerg skal fortsætte retningen for vækst, trivsel og uddannelse i det sydvestjyske område

Pressemeddelelse

16. marts 2026

KVOTE-2 FREMGANG I STUDIEBYEN ESBJERG – NY MEDICINUDDANNELSE MED FOKUS PÅ PRAKSISNÆRHED TILTRÆKKER MANGE ANSØGERE 

I går var der frist for ansøgninger til de videregående uddannelser via kvote 2, hvor ansøgere kan søge om optagelse på baggrund af deres samlede kvalifikationer. Samlet set går 1. prioritetsansøgningerne til uddannelserne i Esbjerg frem med 2,1 pct., hvilket især skyldes åbningen af den nye bacheloruddannelse i medicin ved SDU Esbjerg.

Artikel

10. marts 2026

Esbjerg, Stavanger, Aberdeen og Groningen går sammen om at styrke uddannelses- og erhvervssamarbejdet i Nordsøregionen

De fire byer har netop underskrevet en samarbejdsaftale, der i regi af World Energy Cities Partnership (WECP) skal styrke fremtidens kompetencer på energiområdet og understøtte den grønne omstilling.