Pressemeddelelse

Ny aftale åbner for stærkere Samarbejde mellem energibyer om attraktive uddannelsesmiljøer og kompetencer til fremtidens arbejdsmarked  

4. marts 2025

Esbjerg Kommune og Education Esbjerg har i dag underskrevet en samarbejdsaftale med Stavanger Kommune og Universitetet i Stavanger. Med aftalen vil de to Nordsøbyer stå sammen om at skabe stærke regionale uddannelsestilbud og imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.

Esbjerg og Stavanger har mange ting til fælles. Placeringen ved Nordsøen – i det sydvestlige hjørne af landet. En førende rolle i den grønne omstilling. Hjemsted for en stor gruppe energivirksomheder. En stærk tradition for entreprenørskab, praksisnær læring. Og deres respektive regions samlingspunkt for videregående uddannelser. De to byer deler også ønsket om at tiltrække, uddanne og beskæftige flere dygtige unge – som skal være med til at indfri de grønne ambitioner, sikre regionens liv og opretholde velfærden.

Med den nye samarbejdsaftale vil parterne drage gensidig nytte af hinandens styrker og erfaringer med at skabe attraktive og innovative uddannelsesmiljøer, blandt andet i forhold til fysiske rammer, trivsel, virksomhedssamarbejde samt digitale læringsplatforme.

Lone Saaby, direktør for Education Esbjerg, ser aftalen som en stor gevinst: ”Vi gør en dyd ud af at være ekstremt ambitiøse, skille os ud og tilbyde noget, som andre danske studiebyer ikke kan. Det handler ikke mindst om vores tætte samarbejde sydvestjyske virksomheder, stærke fællesskaber og fleksibilitet til at tilrettelægge uddannelser med udgangspunkt i de unges ønsker. Det er vi allerede gode til, men vi kan hente viden og inspiration fra Stavanger, ikke mindst i forhold til digitale læringsressourcer og i forhold til at skabe fleksible, hybride uddannelsestilbud”.   

Studerende, virksomheder og uddannelser skal bringes tættere sammen

Samarbejdet kommer til at omfatte mere konkrete indsatser og fælles tiltag, som skal bringe studerende, virksomheder og uddannelser på tværs af de to regioner tættere sammen.

Det første særlige indsatsområde handler om hybrid læring og digitale platforme, som både Stavanger og Esbjerg satser på. Samarbejdet på det digitale område kommer blandt andet til at tage afsæt i E.1 Education platformen, som Education Esbjerg aktuelt arbejder på at videreudvikle, med henblik på at gøre afstanden mellem studerende, uddannelser og virksomheder kortere og inspirere til mere interaktion.   

Netop den tætte kobling mellem virksomheder og studerende og den praksisnære tilgang til læring, som er et varemærke i Esbjerg, er partnerne i Stavanger inspirerede af.  

Bjørg Oftedal, prorektor på Universitet i Stavanger, uddyber: ”Det er tydeligt, at der i Esbjerg er en meget stærk opbakning fra hele lokalområdet og ikke mindst områdets virksomheder til uddannelsesbyen Esbjerg og Education Esbjergs arbejde. De gode erfaringer, som Esbjerg har, med praksisnær læring og at koble studerende med virksomheder og andre aftagere allerede tidligt på studierne, er noget vi håber at kunne drage nytte af”.    

Håber at uddannelsessamarbejdet vil sprede sig

Med aftalen vil Esbjerg og Stavanger også vise vejen for et endnu stærkere tværregionalt samarbejde på uddannelsesområdet, som meget gerne må inspirere og brede sig.

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, der samtidig er formand for det globale samarbejde mellem energibyer i WECP, World Energy Cities Partnership, ser gode perspektiver i det nye samarbejde: ”Omstillingen til en mere bæredygtig energiproduktion er helt afhængig af kompetencer. Hvis Esbjerg og de øvrige WECP-byer skal vise vejen for resten af verden, er det afgørende, at vi kan tiltrække og uddanne de dygtigste folk. I WECP ønsker vi derfor også at styrke samarbejdet om uddannelse. Den udvikling kan aftalen mellem Esbjerg og Stavanger være med til at skubbe på. Og jeg er selvfølgelig glad for, at Esbjerg er drivkraft for det.”   

Pressemeddelelse

23. juni 2026

Så er det på plads – internationale maskinmesterstuderende kommer til Esbjerg

Fredericia Maskinmesterskole kommer fremover til at udbyde Danmarks første maskinmesteruddannelse på engelsk i Esbjerg. Dette er netop blevet godkendt af Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister, Christina Egelund.

Pressemeddelelse

22. maj 2026

Kommuner, uddannelser og virksomheder mødtes om styrket uddannelsessamarbejde i Sydvestdanmark 

Sydvestdanmark skal stå stærkere som uddannelsesregion. Derfor mødtes kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder på tværs af landsdelen på Education Esbjergs årsmøde for at drøfte, hvordan et styrket uddannelsessamarbejde kan tage form.

Artikel

13. maj 2026

Söderberg & Partners ansatte erhvervsøkonomi-studerende Thea: De tætte relationer mellem studerende og erhvervsliv kan blive Sydvestdanmarks alternativ til de store studiebyer

Hvordan får vi flere unge til at vælge Sydvestdanmark – og blive her? Det spørgsmål bliver et centralt omdrejningspunkt lige om lidt, når Education Esbjerg holder årsmøde d. 20. maj.

Pressemeddelelse

26. marts 2026

Sygehusdirektør Anna-Marie Bloch Münster bliver ny bestyrelsesleder i Education Esbjerg

Ny bestyrelsesleder og nye kræfter i bestyrelsen hos Education Esbjerg skal fortsætte retningen for vækst, trivsel og uddannelse i det sydvestjyske område