Pressemeddelelse

Ny formand og tre nye bestyrelsesmedlemmer i Education Esbjerg bestyrelse

16. april 2024

På Education Esbjergs generalforsamling, der blev afholdt 15. april 2024, blev der valgt tre nye virksomhedsrepræsentanter ind i bestyrelsen. På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Advokat og Partner Peter Kirk Larsen valgt som ny bestyrelsesformand.

– Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at tiltrække mange flere studerende til Esbjerg. Det er afgørende for områdets virksomheder og vil have uvurderlig betydning for de fortsatte muligheder for vækst og udvikling i Sydjylland, fortæller Peter Kirk Larsen.

De nye bestyrelsesmedlemmer er Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør ved Esbjerg og Grindsted Sygehus, Susanne Lassen, Business Transformation Manager ved TotalEnergies og Mette Fur Lisby, Chief Sales Officer ved BPI – Bramming Plast-Industri A/S. De bringer hver især ekspertise og nye perspektiver til Education Esbjerg, som kan være med til at understøtte og videreudvikle vores mission om at gøre Esbjerg til en innovativ og attraktiv studieby.

– Jeg glæder mig til at lære de andre bestyrelsesmedlemmer bedre at kende, fortsat skabe resultater og være med til at fortsætte det gode bestyrelsesarbejde. Jeg ser frem til at understøtte den fantastiske proces og udvikling, som Education Esbjerg har gennemgået, fortæller Anna-Marie Bloch Münster.

– Der er stor diversitet i de opgaver, vi får stillet i bestyrelsen, og det er virkelig spændende. Det er store sko, der skal fyldes, ud men jeg er fuld af gå-på-mod, fortsætter Susanne Lassen.

– Jeg glæder mig især til at lære Education Esbjerg bedre at kende. Jeg interesserer mig særligt for medlemmerne og ser frem til at blive klogere på, hvordan vi kan koble Education Esbjerg endnu tættere på både små og store virksomheder, afslutter Mette Fur Lisby.

Lone Saaby, direktør for Education Esbjerg, glæder sig også over udvidelsen af bestyrelsen.

Vi er utroligt glade for at byde Anna-Marie, Susanne, og Mette velkommen i bestyrelsen. Deres omfattende erfaringer og forskellige baggrunde vil uden tvivl styrke vores arbejde. Jeg glæder mig til samarbejdet.

Lone Saaby
Direktør, Education Esbjerg

Education Esbjergs bestyrelse

Education Esbjergs bestyrelse består nu af repræsentanter fra Esbjergs erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og Esbjerg Kommune.

Bestyrelsens medlemmer er nu:

  • Peter Kirk Larsen, managing partner for Kirk Larsen & Ascanius (formand)
  • Jesper Frost Rasmussen (næstformand), borgmester, Esbjerg Kommune (viceformand)
  • Steen Brødbæk, direktør, Semco Maritime
  • Søren Nørgaard Thomsen, direktør, Blue Water Shipping
  • Henrik Larsen, rektor, EASV
  • Rikke Vestergaard, kommunaldirektør, Esbjerg Kommune
  • Diana Mose, byrådsmedlem, Esbjerg Kommune
  • Anna-Marie Bloch Münster, Lægelig direktør, Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Susanne Lassen, Business Transformation Manager, TotalEnergies
  • Mette Fur Lisby, Cheif Sales Officer, BPI – Bramming Plast-Industri A/S

Nyheder

Pressemeddelelse

23. juni 2026

Så er det på plads – internationale maskinmesterstuderende kommer til Esbjerg

Fredericia Maskinmesterskole kommer fremover til at udbyde Danmarks første maskinmesteruddannelse på engelsk i Esbjerg. Dette er netop blevet godkendt af Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister, Christina Egelund.

Pressemeddelelse

22. maj 2026

Kommuner, uddannelser og virksomheder mødtes om styrket uddannelsessamarbejde i Sydvestdanmark 

Sydvestdanmark skal stå stærkere som uddannelsesregion. Derfor mødtes kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder på tværs af landsdelen på Education Esbjergs årsmøde for at drøfte, hvordan et styrket uddannelsessamarbejde kan tage form.

Artikel

13. maj 2026

Söderberg & Partners ansatte erhvervsøkonomi-studerende Thea: De tætte relationer mellem studerende og erhvervsliv kan blive Sydvestdanmarks alternativ til de store studiebyer

Hvordan får vi flere unge til at vælge Sydvestdanmark – og blive her? Det spørgsmål bliver et centralt omdrejningspunkt lige om lidt, når Education Esbjerg holder årsmøde d. 20. maj.

Pressemeddelelse

26. marts 2026

Sygehusdirektør Anna-Marie Bloch Münster bliver ny bestyrelsesleder i Education Esbjerg

Ny bestyrelsesleder og nye kræfter i bestyrelsen hos Education Esbjerg skal fortsætte retningen for vækst, trivsel og uddannelse i det sydvestjyske område