Artikel

Kvote 2 ansøgningerne til de videregående uddannelser i Esbjerg er gået frem

20. marts 2023

I alt har 983 søgt en uddannelse i Esbjerg på 1. prioritet, hvilket svarer til en fremgang på knapt 25 procent sammenlignet med sidste år

Vi kan f.eks. fremhæve at:

– Det er gået godt på Erhvervsakademi SydVest, som præsterer den største fremgang blandt alle de danske erhvervsakademier.

– På SDU Esbjerg har det kommende jurastudie fået en rigtig flot start med 297 ansøgninger – heraf 59 på 1. prioritet til uddannelsens 50 pladser.

– UC Syd i Esbjerg oplever i år et beskedent fald, men kan glæde sig over en fremgang på bl.a. jordemoder og sygeplejerskestudiet. 

– AAU Esbjerg oplever en flot fremgang i ansøgertallet, som bl.a. kan tilskrives stor interesse fra internationale studerende.

Lone Saaby, direktør i Education Esbjerg, glæder sig over udviklingen:

”Det er godt gået af uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg, da det er lykkes at standse den faldende tendens generelt set – og det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Vi ved, at der stadig venter et lang sejt træk, da vi bl.a. ser ind i mindre ungdomsårgange. Og samtidig skal der stadig arbejdes med uddannelsesudbuddet i Esbjerg for at matche virksomhedernes behov for arbejdskraft. I Education Esbjerg ser vi frem til at fortsætte det gode samarbejde med uddannelsesinstitutioner, studerende og virksomheder”.

Bestyrelsesformand i Education Esbjerg, Henrik Uhd Christensen er ligeledes positiv i forhold til årets kvote 2 ansøgninger. Specielt søgningen til den nye jurauddannelse vækker begejstring, da det er ét af de mange områder, hvor der i Esbjerg og omegn mangler arbejdskraft.

”At jurauddannelsen ser ud til at komme så godt fra start, lover godt og beviser, at arbejdet med at få nye og flere uddannelser til Esbjerg bærer frugt. Dette gjorde sig også gældende ved kandidaten i medicin, som åbnede i efteråret 2022. Vi skal derfor fortsætte med at synliggøre Esbjerg som studie- og uddannelsesby samt samarbejde om, at Esbjergs uddannelsesudbud i højere grad matcher den regionale efterspørgsel efter arbejdskraft”.

Det endelige antal studerende, vi skal sige velkommen til i Esbjerg til september, bliver først afgjort efter sommerferien – men vi ser frem til at følge kvote 1 ansøgningerne, der har deadline 5. juli 2023. 

↓

Seneste nyheder og pressedækning

Artikel

22. september 2026

Fra Amager til Esbjerg: Welcome Week giver studerende nye fællesskaber i studiebyen

I denne uge er Welcome Week i fuld gang i Esbjerg. Over 10 dage kan studerende deltage i 21 gratis events, der tager dem med ud i byen og lokalområdet – til alt fra lerdueskydning til ølsmagning. Her får de samtidig mulighed for at møde studerende fra andre uddannelser, som de måske ellers aldrig var stødt på. En af dem er Frederik Roshof, der er flyttet fra Amager til Esbjerg for at læse til maskinmester.

Artikel

18. august 2026

Sparekassen for Nørre Nebel & Omegn investerer i relationer, før rekrutteringsbehovet opstår

Gennem engagement i det lokale uddannelsesliv skaber Sparekassen for Nørre Nebel & Omegn relationer, der giver værdi på begge sider. Nogle gange fører de til et uventet jobmatch – som det gjorde for finansøkonomistuderende, Martin Zweidorff Bækhave.

Artikel

6. juli 2026

Fremgang i ansøgninger til sundshedsuddannelserne i Esbjerg – Trods lille fald i det samlede ansøgertal

Søndag kl. 12 var der frist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. Esbjerg noterer sig en mindre tilbagegang på 3 pct. i det samlede ansøgertal sammenlignet med sidste år. Det er dog mindre end gennemsnittet for de sammenlignelige studiebyer uden for de største universitetsbyer, hvor tilbagegangen er 5 pct. Samtidig er der markant fremgang på sundhedsområdet med både stor søgning til den nye bacheloruddannelse i medicin samt fremgang på sygeplejerskeuddannelsen.

Pressemeddelelse

23. juni 2026

Så er det på plads – internationale maskinmesterstuderende kommer til Esbjerg

Fredericia Maskinmesterskole kommer fremover til at udbyde Danmarks første maskinmesteruddannelse på engelsk i Esbjerg. Dette er netop blevet godkendt af Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister, Christina Egelund.