Artikel

Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund – Jeg er virkelig positiv over det ambitionsniveau, som man lægger for dagen i denne landsdel

September 20, 2023

Mandag den 18. september, var en helt speciel dag her på kontoret. Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund slog nemlig et smut forbi kontoret. Vi havde et stramt program og mange emner, vi skulle forbi.

På mødet præsenterede vi blandt andet sammen med Stephanie Lose, Per Busk, Ole Skøtt mulighederne for en udvidelse af kandidatuddannelsen på medicin fra 30 til 50 studerende. Og på sigt en bacheloruddannelse i medicin, så vi i Esbjerg har en komplet uddannelse i medicin.  

Vi havde virkelig et godt møde med ministeren, og hun tog godt imod de ideer og gode forslag, som vi havde forberedt til hende. Vi fik bl.a. talt om muligheden for at udvide lægeuddannelsen i Esbjerg og gentaget ønsket om at hæve begrænsningen for de udenlandske studerende på Erhvervsakademi SydVest.

Lone Saaby
Direktør, Education Esbjerg

Et hand-out til ministeren 

PÅ mødet fik ministeren udleveret et hand-out med to konkrete løsningsforslag i forbindelse med dimensioneringen af udenlandske studerende på Erhvervsakademi SydVest.  

1) En akut løsning hvor en stigning på 130 pladser i 2024 til tilfalder EASV.  

2) Den langsigtede løsning er et beskæftigelsesbetinget uddannelsesloft for at forpligte virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at beskæftige 60% af dimittenderne i Danmark efter 2 år. Flere internationale studerende ville være en stor gevinst for samfundsøkonomien, da de bringer specialiseret arbejdskraft, særligt inden for IT-området.  
 
Kort efter mødet kunne man i et Linkedin post fra Uddannelses- og Forskningsministeriets læse følgende kommentar fra ministeren.  

– Virksomhederne kalder på arbejdskraft, og det skal der tages hånd om. Derfor er det godt, at vi tidligere i år blev enige om, at vi skal have flere internationale studerende på de danske universiteter allerede fra 2024. Det skal bidrage til, at virksomhederne får adgang til flere dygtige medarbejdere. I et senere reformspor skal vi også se på muligheden for modeller for professionshøjskoler og erhvervsakademier. Derudover skruer vi op for erhvervskandidatuddannelserne, som også skaber gode forudsætninger for at tiltrække og fastholde flere udenlandske studerende. Særligt i et område som Esbjerg, hvor der er så godt et samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.  

Massiv pressedækning 

Forinden mødet kunne man i Jydske Vestkysten læse en artikel med overskriften Stephanie Lose er gået til kamp for at få udvidet lægeuddannelsen i Esbjerg, at der er lægemangel i Region Syddanmark og særligt i Esbjerg området.  

Regionsrådsformand Stephanie Lose og Syddansk Universitets (SDU) rektor, Jens Ringsmose, ønsker at udvide lægeuddannelsen i Esbjerg for at tackle denne udfordring. De har tidligere sendt et brev til Christina Egelund og Sophie Løhde, hvor de beskriver deres ønske om at udvide kandidatdelen på lægeuddannelsen i Esbjerg og samtidig oprette en bachelordel af uddannelsen i byen. Blandt deres argumenter er, at færdiguddannede læger har en tendens til at bosætte sig i det område, hvor de har taget deres uddannelse. Derfor håber de, at ved at udvide lægeuddannelsen i Esbjerg, vil flere læger uddanne sig der og blive boende i området efter endt uddannelse. 

SDU-rektoren støtter forslaget og er ikke bekymret for, at et større optag på kandidatuddannelsen samt oprettelse af en bachelordel i Esbjerg vil skade lægeuddannelsen i Odense. Per Busk, administrerende sygehusdirektør, står også bag forslaget og understreger, hvor vigtigt det er at udvide lægeuddannelsen i Esbjerg for at sikre yderligere lægedækning i området.  
 
Stephanie Lose udtaler bl.a. i artiklen

– Der er rigtig store perspektiver i det. Ja, kort og godt er det vejen til en bedre lægedækning i
vores landsdel. Med en fuld uddannelse sikrer vi, at de studerende i endnu højere grad slår rod
her og ikke bare er på gennemtræk. Det vil uden tvivl løfte sundhedsvæsenet i hele Region
Syddanmark,

Dagen efter mødet fulgte Jyske Vestkysten op, og fik blandt andet følgende udtalelse fra ministeren: 

– Jeg er virkelig positiv over det ambitionsniveau, som man lægger for dagen i denne landsdel. Det er simpelthen enormt inspirerende, at man sætter sig noget for, og så lykkes med det i en sådan grad. Ansøgertallene med over 1300 til 30 pladser på kandidatdelen taler jo deres eget tydelige og imponerende sprog. Det var der mange, som ikke troede på, da ideen om en lægeuddannelse i Esbjerg blev præsenteret.  

TV Syd lavede kørte ligeledes historien, og den kan du se lige her.  

Vi glæder os til det videre samarbejde med ministeren.

De studerende på SDU fortæller om et nærværende studiemiljø til Mette Frederiksen
Pressemeddelelse

April 19, 2024

Psykologiuddannelsen kommer til Esbjerg i 2025

Nu er det officielt, at Syddansk Universitet fra sommeren 2025 starter en ny uddannelse i psykologi på campus i Esbjerg. Så nu skal der gøres klar, så 75 studerende kan starte op næste år. Det er et resultat af et stærkt samarbejde mellem Education Esbjerg og SDU og med stor opbakning fra Esbjerg Kommune, lokale fonde og erhvervslivet.

Artikel

April 17, 2024

Ændringer i Education Esbjergs vedtægter

Her kommer en kort opdatering på de seneste ændringer, vi har foretaget i vores vedtægter, som vil blev præsenteret og godkendt på generalforsamlingen 15. april 2024

Pressemeddelelse

April 16, 2024

Ny formand og tre nye bestyrelsesmedlemmer i Education Esbjerg bestyrelse

På Education Esbjergs generalforsamling, der blev afholdt 15. april 2024, blev der valgt tre nye virksomhedsrepræsentanter ind i bestyrelsen. På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev Advokat og Partner Peter Kirk Larsen valgt som ny bestyrelsesformand.

Pressemeddelelse

March 19, 2024

Blandede bolcher i kvote 2-ansøgertallet til Esbjerg

I fredags udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2, hvor studerende kan blive optaget på baggrund af en samlet vurdering af deres kvalifikationer. Sammenlignet med 2023 er der i år et lille fald på 6 pct. i antallet af førsteprioritetsansøgere til de videregående uddannelser i Esbjerg.