Som optakt til de forestående forhandlinger om reformen af professions- og erhvervsakademiuddannelserne blev der 6. november drøftet muligheder for at fastholde en decentral uddannelsesstruktur som et afgørende rammevilkår for at sikre et Danmark i balance.
Vært på mødet, Frederik Bloch Münster, MF og valgt for Konservative i Sydjyllands Storkreds, fremhævede i sin velkomsttale uddannelsernes rolle som central infrastruktur, der – ligesom el og vand – er nødvendig for lokal udvikling. Han understregede dermed, at uddannelse er nøglen til fremtidens arbejdskraft og en afgørende faktor i at tiltrække mennesker til Sydjylland, hvor både det lokale erhvervsliv og den offentlige sektor oplever et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft særligt til de vitale velfærdssektorer som sundhed og undervisning.
Der var enighed blandt alle mødets deltagere om, at geografisk nærhed mellem uddannelser og erhvervsliv samt en bæredygtig finansiering er afgørende for at bevare velfærden og skabe vækst også udenfor de 4 store studiebyer.
På mødet blev der sat fokus på både udfordringerne og potentialerne for uddannelserne i Sydjylland.
Fra kommunernes perspektiv skitserede Britta Boel, direktør for Børn, Læring og Job i Varde Kommune, den bekymrende udvikling med færre ansøgere og højt frafald på velfærdsuddannelserne. Hun fremhævede behovet for praktik og mentorordninger, der kan give de studerende en realistisk forståelse af arbejdslivet allerede tidligt i uddannelsen. “Hvis de studerende får indsigt i arbejdslivet fra begyndelsen, er de bedre rustede til at håndtere de krav, de møder senere,” påpegede hun og advarede mod konsekvenserne af at miste lokale uddannelsestilbud: “Hvis ikke vi kan tilbyde uddannelser lokalt, risikerer vi, at de unge søger væk og ikke vender tilbage.”
Alexander von Oettingen, rektor for UC SYD, fremhævede reformudspillet som en løftestang for kvalitet, fleksibilitet og livslang læring for velfærdsuddannelserne. Han beskrev reformens fokus på øget undervisningstid og mindre hold som nødvendige skridt for at forberede de studerende bedre til arbejdsmarkedet, men påpegede samtidig, at der er behov for en finansieringsmodel, der tager højde for de særlige omkostninger, der er ved at drive mindre campusser som fx som UC SYD’s filial i Tønder.
Henrik Larsen, rektor ved Erhvervsakademi SydVest (EASV), understregede at små hold og tæt kontakt mellem studerende og undervisere er en styrke ved erhvervsakademiet. Henrik Larsen opfordrede til, at reformens finansieringsmodel også tager højde for erhvervsakademiernes særlige struktur og behov, så deres potentiale kan udnyttes fuldt ud.
Fælles mål: Strategiske alliancer og lokal forsyningssikkerhed
I den efterfølgende dialog var der bred enighed om, at det kræver politisk vilje og en bæredygtig finansiering at fastholde uddannelserne i yderområderne. Deltagerne drøftede en model, der øger grundtilskuddet og dermed skaber økonomisk stabilitet for de mindre institutioner. De understregede, at erhvervslivet er afhængig af lokale uddannelser, som sikrer tilstrømning af kvalificeret arbejdskraft, og at små studiemiljøer bidrager positivt til de studerendes trivsel og læring.
Lone Saaby afsluttede med en opfordring til, at politikerne på Christiansborg forholder sig til de store konsekvenser af manglende lokal uddannelse: “Det kræver politisk mod og vilje at sikre disse uddannelser. Vi kan ikke løfte opgaven alene. Der er brug for, at alle ser værdien i, at disse uddannelser forbliver i yderområderne. Med det nye udkantstaxameter, der allerede tilbyder et forhøjet tilskud per studerende i yderområderne, er der mulighed for at udvikle en retfærdig model, der sikrer uddannelse på lige vilkår i hele landet. Sydjylland og lignende områder er afhængige af et særligt finansieringstilskud for at sikre, at uddannelsestilbuddene kan fastholdes. Dét, ser vi gerne, bliver prioriteret i de kommende forhandlinger.”